At sige farvel & forstå

Min elskede dejlige hest Dewalt, blev aflivet i mandags D. 20. januar 2014.. Han var født i 2005 og var derfor ikke særlig gammel. Han var blevet syg igen, og der var kun to udveje. At behandle ham (med meget dyr medicin) og han så ville blive syg igen og måske værre... Den anden mulighed var at aflive ham. Jeg vidt godt hvad jeg havde lyst til, men jeg blev stoppet i hvad der var det rigtige at gøre. Så beslutningen blev aflivning.
Jeg har aldrig lagt oven på ham, imens jeg holde hårdt fast om hans ben, samtidig med at jeg puttede mit hoved ned i hans, stadige dejlige, bløde og varme pels. Jeg græd som aldrig før, som om jeg var fyldt med vand inde i min krop og det hele ville ud på en og samme gang. Det gjorde ondt og det var en forfærdelig følelse. Jeg vidste at det var virkeligheden jeg var i, men alligevel var det hele så uvirkeligt og chokerende, at jeg ikke kunne mærke mig selv. Jeg var der og kunne mærke den iskolde sne på mine ben, mens jeg lå ved ham.
Han blødte lidt fra halsen, hvor han havde fået et par stik eller to. Men det gjorde bare at jeg ikke rigtig kunne forstå at han ikke bare sov.
Jeg blev ret overrasket over, hvor meget man kan se det i hestenes øjne, om de er der eller ej. Hans øjne var blevet helt grå. Som var der et lag oven på øjet. Gnisten og lyset i hans øjne var bare slukket og helt væk. Men han var stadig dejlig blød og varm..

Jeg savner ham.
Hvil i fred.